public

12 tips til en mere sikker Android oplevelse.

12 udvalgte tips fra Computerworld's artikel om bedre Android sikkerhed.

4 måneder siden

Nyeste indlæg Din Steam konto kan blive hacket via inviteringer. af Kasper public

Computerworld har 16 råd til dig med Android telefon om hvordan du sikrer dig bedst muligt.


Android sikkerhed er tit oppe og vende. Da telefonerne er så fragmenterede, det vil sige at der er mange forskellige konfigurationer der skal tages højde for, slipper der tit sikkerhedshuller ud som man hører om.
Computerworld har lavet en liste over 16 ting man bør gennemgå.
Her vil jeg gennemgå nogle af dem.

  1. Kig apps og services der er forbundet til din telefon igennem.
    I løbet af telefonens levetid tillader man et hav af apps og services adgang til din telefon, det er altid en smart ide at gennemgå dem en gang i mellem for at sørge for at man ikke lige pludselig er udsat for et angreb.
  2. Kig app tilladelserne igennem.
    Man kan hurtigt komme til at give en app adgang til meget mere end den har brug for, så derfor kig dem igennem en gang i mellem og sørg for at alt er som det skal være.
  3. Brug Play-protect.
    På Android findes der Play-protect, som sørger for at du ikke downloader apps der ikke er blevet tjekkede af Google's algoritme for fejl.
  4. Brug din sunde fornuft.
    På internettet og via telefoner vil du ofte støde på tilbud der virker for gode til at være sandt, det er det samme med apps. Sørg for at den er reel inden du bare downloader og installerer. Det vil spare dig for mange hovedpiner.
  5. Dobbelttjek din basale sikkerhed.
    Brug pinkode eller faceid for at sikre dig at dine data, hvis telefonen bliver stjålet, ikke ender i de forkerte hænder.
  6. Kig dine gemte kodeord igennem.
    Klik her og sørg for at der ikke ligger kodeord du ikke vil have at Google husker for dig.
  7. Overvej om du har brug for en password manager.
    Det er i dag meget udbredt at bruge en password manager som sørger for at alle dine kodeord er unikke og ikke mindst passer på dem. Bruger du f.eks BitWarden findes der både browser addons og programmer der kan hjælpe dig.
  8. 2-faktor.
    Sørg for at hvis du ikke allerede gør det så få sat 2-faktor autentifikation på alle de hjemmesider og apps du kan. Det er en super vigtig del af at sørge for at det bliver sværere at komme igennem til dine data.
  9. Optimer låseskærms sikkerheden.
    Den første lås på din telefon er din låseskærm, som sørger for at ikke alle kan komme ind på din telefon. Du kan sågar fjerne meddelelser du ikke vil have den viser, som altid er en god ide, især hvis du har med personfølsomme oplysninger at gøre.
  10. Ryd op i de enheder der har adgang til din Google-konto.
    Klik her og sørg for at alle de ting der har adgang til din Google konto stadigvæk er relevante for dig.
  11. Vær forberedt på det værste scenarie.
    Klik her for at læse om Google's eget redskab for at finde din telefon, og eventuelt wipe den via en knap selvom du ikke har den i hånden.
  12. VPN.
    Overvej om du har brug for en VPN.
    Det er altid et problem om nogen 'lytter med' når du er på nettet, dette kan en VPN hjælpe med, men sørg for at vælge den rigtige, for hvis du ikke passer på er det bare din VPN udbyder der snager i hvad du laver.

Alt dette og mere kan du læse om i Computerworld's guide (siden er på Engelsk).
Alle tips listet her er taget fra Computerworld's guide. Den er rigtig god at læse igennem.

Kasper

Udgivet 4 måneder siden